Weblog
18/09/2005
|
|
WYSIWYG editor testEn lille test af den nye WYSIWYG editor - det står for "What you see is what you get" ! hehehe
|
|
| skrevet af id: 22 - sidst redigeret: 05/04/2007 23:54:42 - læst: 4218 |
20/07/2005
|
|
Projekt gitterspær er ved at være overstået og jeg regner med at få lagt de sidste 3 spær op idag, såeeeeeeh... det betyder jo at der er rejsegilde - så hvis du får lyst kan du komme forbi til en rød pølse og en kølig pils senere i eftermiddag ! Processen tog ikke så lang tid, selvom jeg husker det meget værre fra forrige år, hvor vi lagde spær på den anden del af huset. Mandag skar jeg alle spærene, tirsdag fik jeg lagt 4 spær, igår fik jeg lagt 6 spær op. Jeg fandt også lidt tekst om rejsegilder på nettet - 3 forskellige forklaringer, så kan du vælge den historie du bedst kan li' ;) Ved et gilde fejres et netop udførst stykke arbejde. Efter tagrejsningen ved et byggeri afholder bygherren et rejsegilde for alle de der har deltaget i arbejdet til dette tidspunkt. Herefter er nogle håndværkere færdige ved byggeriet og rejser videre til nyt byggearbejde, mens andre håndværkere fortsætter færdiggørelsen af byggeriet sammen med nye der kommer til (fx elektrikker og maler). Oftest har traktamentet ved et rejsegilde været røde pølser, sodavand og øl - ad libitum! Hvis bygherren undlod at holde rejsegilde, var det ikke ualmindeligt at håndværkerne i stedet for kransene lavede en død murer (af halm) som de hejste op, så alle kunne se den manglende respekt for håndværkerne der var fra denne bygherres side. Skikken at fejre rejsningen af spærfagene ved hjælp af rejsegildekranse synes så åbenlys, at den burde antages at være jævngammel med det organiserede byggeri. Skikken synes først klart dokumenteret i 1400- tallet. I Danmark omtales rejsegildet første gang i forbindelse med et nybyggeri på Københavns universitet i 1543. På landet fortaber rejsegildet sig til landsbyfællesskabets tid. I visse egne er bevaret det først kendte udtryk: rejsetønden som benævnelse for selve festen. Den var den byggende bondes tak til venner og naboer, som havde hjulpet til. Før gildet skulle bygningen pyntes. Hertil anvendtes grønne kranse, som i landsbyen var det almindelige tegn på fest. Regler for kransenes placering på bygningen vekslede fra egn til egn. De gamle traditioner er endnu så stærke, at der kan udledes en østdansk, vestdansk og sønderjysk skik, den sidste stærkt præget at det tyske naboskab. Generelt kan fastslås, at de vest- og syddanske kranse hænger lodret, mens de østdanske hænger vandret omkring en stage. Det er mest sandsynligt, at den vestdanske, lodrette ophængning er den ældste skik. De lodrette kranse kan ophænges efter tre hovedregler: enkeltvis i toppen af en lodret stage, parvis i en T-formet galge og i række under vandret lægte hævet over tagryggen. Benyttelsen af en enkelt krans på lodret stage er almindelig i hele Jylland og på Sydfyn, men dominerende i Nordjylland. Flere kranse ophængt efter samme princip er udbredt i Vest- og Sønderjylland. I Vestjylland forekommer tillige de parvise kranse ophængt i en T-formet galge. Den østdanske kranseskik er mindre broget end den vestdanske, idet den altdominerende hovedform er en lodret stage omgivet af en eller flere vandret ophængte kranse. Kransene er oftest af vekslende diameter og aftagende mod toppen. Selvom brugen af tre kranse i dag er almindeligst, kan man langt tilbage i tiden konstatere anvendelse af endnu flere kranse. Rejsegildekransen flettes af det materiale, som er for hånden afhængig af egn og årstid, derfor optræder mange former for grønt som kranseløv. En speciel skik er rådende i det vestlige Sønderjylland, hvor kransene laves af høvlspåner, en i Tyskland vidt udbredt skik. Over hele landet har det været skik at gemme mønter i kransen eller en flaske brændevin. Hvem der giver kransene er også egnsbetonet. I Østdanmark kunne det i arbejdsfællesskabets tid være bygherren eller en af de medhjælpende bønder, der gav kransen, men i dag er æren oftest overladt til tømrermesteren. I de kranserige vest- og sønderjyske egne bliver kransene endnu bundet af de indbudte kvindelige gæster og børn. Desuden er det skik, at hvert håndværkersjak møder med sin krans. I de samme områder er det skik at opbevare kransene på hanebåndsloftet efter gildet. Desuden bliver de nedskrevne rejsegildetaler sømmet til spærene. |
|
| skrevet af id: 22 - sidst redigeret: 20/07/2005 11:18:18 - læst: 6506 |
18/04/2005
|
|
Her på Koh Samui - Chaweng Beach - www.firstbungalowsamui.com flyver dagene rigtigt hurtigt, så vi har været nødt til at lave en plan for resten af dagene med de ting vi gerne vil nå ! Louie & Charlie har set på noget ATV - All Terrain Vehicle en motorcross maskine hedder det vist på dansk og vi har planlagt en tur imorgen ud til en af verdens 10 smukkeste øer - Koh Nangyuan - www.kohnangyuan.com så farmor kan nå at opleve lidt "Amazing Thailand" Idag tabte Louie nr. 2 tand hernede i Thailand :) og alle ved poolen fik det lige at vide. Mine fødder er blevet lidt grove i det under "sålerne" så jeg købte en fikl hos købmanden og da ungerne blev lagt i seng - sneg jeg mig ud på toilettet for at slibe lidt på fusserne... Louie kalder og jeg går ind... "Skal du sleepe nu far ?", hvorpå den stolte far siger "nej, jeg skal lige ordne mine fødder, men det var flot du kunne sige det på engelsk !" hihihi, men Louie mente "slibe" - det er bare snart svært at finde ud af med alle de nye gloser ungerne lærer ;) Farmor & Ginnie tog 1 times massage mens os drenge forsøgte at finde forskellen på "slibe" og "sleepe". De havde det vist rigtigt sjovt og farmor havde vist svært ved ordene da hun sagde "Ginnie, you will have to sit my hair !" faktisk endte massagen i et ENORMT grineflip - ja, selv massøserne begyndte at grine selvom de ikke forstod hvad vi sagde ! |
|
| skrevet af id: 22 - sidst redigeret: 27/04/2005 19:13:31 - læst: 3773 |
12/04/2005
|
|
Det er blevet en "vane" at en af drengene ringer til farmor, når vi vågner og der bliver både snakket engelsk og dansk i telefonen. Så går snakken lidt om hvad vi skal nå, diverse ture osv, men det ser ikke rigtig ud til at blive til noget - det er alt for varmt til at lave andet end at ligge ved poolen eller stranden ! Senere gik vi til stranden - ikke Chaweng, men Lamai. Det er sjovt at se hvordan de på Koh Samui har sat priserne op :) Mange af de turister der kommer her er sikkert også typisk 3 dage i Bangkok og derefter 10 dage her eller ligesom min mor 12 dage her. Bare fra Koh Pha Ngan, hvor majskolberne kostede 20 BHT, så koster de en mangofrugt 40 BHT her ! + servicen her er gået lidt ned - vi tænker ind imellem at det er "synd" for gæsterne her at de ikke opdager "The Real Thailand", men de ved jo heller ikke bedre og er tilfredse og sådan tænker backpackerne jo nok også om os !!! meeen alle er glade og det er det vigtigste. "Discover Thailand" eller "Discovered Thailand" det er langt fra europæiske turistmål såsom Spanien, Tyrkiet eller Grækenland, men til jer derhjemme... tag afsted og gør det nu ! Hertil aften sneg vi os ned i byen med en lokal taxa - tænkte godt nok at det var lidt mystisk at der var lukket sider i taxa'en - men var ikke helt klar over hvor meget vandsprøjteri, der ville være :) Det thailandske nytår (songkran) som tidligere lå her i midten af april iden det ved et kongeligt dekret blev flyttet til 1. januar ligesom det meste af resten af verden. Man stænker vand på sine venner for at velsigne dem. Hele gaden var våd. På gadehjørner blev der tanket op i vandpistolerne ved store spande eller haveslanger. Louie og Charlie slog sig virkelig løs og fik skudt en masse. Farmor og Ginnie sørgede for vandforsyninger ved at rende ind og ud hos diverse små købmænd og købe vandflasker med kildevand til 15 eller 7 BHT stykket. Tænker lige nu på, hvordan jeg skal få smuglet kamera eller videokamera med ind til byen imorgen, hvor det skulle blive endnu værre - der går rygter om at gaden bliver lukket for al bilkørsel og flere butikker holder lukket ! (da "festen" først rigtig er imorgen 13/4) |
|
| skrevet af id: 22 - sidst redigeret: 27/04/2005 08:24:40 - læst: 5144 |
07/04/2005
|
|
Long Bay Resort - Koh Pha Ngan - vi har fundet os til rette her ved Haad Yao. Imorges flyttede vi vores "grej" 100 m. ned mod stranden og nu bor vi en i en lille bungalow med pool- & seaview :) i bugten ligger der et par long-tailbaade og nogle gange et par fiskerbaade. Det er smukt om aftenen hen imod 21 tiden hvor horisonten bliver lyst op af 15-20 baade der fanger blaeksprutter ved brug af lys. Da jeg kom hjem stod familien Danmark op og vi sprang alle i poolen igen igen. Jeg lejede en kajak og begav mig lidt nordpaa. Paa et tidspunkt bevaeger vandet sig omkring mig... Hmmm jeg ligger "padletingen" op i baaden og ligger musestille... saa sker det igen en stime af flyvefisk er taet paa at springe op i min kajak :) - sjov oplevelse med stort "S" - hihi Selv efter at have vaeret her i Thailand mere end 1 maaned, kan vi overraskes af de billige priser. Da vi var til BBQ paa stranden udvalgte Dennis sig en fisk "red snapper". Manden lagde den paa vaegten og sagde 450. Da regningen saa kom... sagde Dennis til manden at han mente der var noget galt med regningen for den loed paa 565 BHT og hans fisk alene kostede jo 450 BHT, "No no, sir... 450 gram" Saa regninge passede altsaa - vildt og vi havde ogsaa faet en reje, majskolber, vand og Singha-oel !!! Ved poolen er vi faldet i snak med et dansk par (de eneste danskere), rigtig soede og flinke - de er ved at koebe en grund hernede og prisen ligger paa paa ca. 100.000 DKK. Louie spurgte om vi kunne spise sammen og det gjorde vi og laerte hinanden bedre at kende - smadder hyggeligt !!! |
|
| skrevet af id: 22 - sidst redigeret: 27/04/2005 20:38:24 - læst: 2777 |
sitemap http://www.sjoebeck.dk/
- Søgemaskineoptimering
- - SEO søgemaskineoptimering
- - Yahoo
- - AOL Search
- - Lycos
- WebDesign Projekter
- - Solfilm | Prodesign
- - Banner | TvDanmark
- - Banner | L'easy
- - FlashBanner
- - Bilgalleri
- - Racing
- Kontaktoplysninger
- - Kontakt formular











18/09/2005
















Arbejdsgilder markerede afslutningen på tidligere tiders kollektive arbejdsopgaver. Blandt disse fejrer vi endnu kun høstgilde og rejsegilde. Rejsegildet holdes, når murene står færdige, bjælkelaget er lagt og tagkonstruktionen rejst. Nybygningen pyntes med en stang med normalt en til tre kranse. Kransene er bundet af grønt og smykket med blomster eller kulørte bånd. Dannebrog ses ofte øverst på stangen. Kransene kan enten hænge vandret eller lodret. I den østlige del af landet hænger de oftest vandret.
Håndværksmestrene sørger for kransene, og bygherren bekoster gildet for alle, der har deltaget i byggeriet. Gildet holdes som regel om eftermiddagen som afslutning på arbejdsdagen. Man samles i nybygningen, hvor der serveres portvin og kransekage eller øl og smørrebrød. Under arrangementet taler både bygherre, arkitekt og mestre.
Skikken er behæftet med en del overtro. Ikke alene forventedes det, at bygherren bekostede gildet, det skulle også gå rigtigt til for at undgå dårlige varsler for fremtiden. Kransen måtte f.eks. ikke blæse ned. Undlod en bygherre at holde rejsegilde, kunne det få fatale følger. Håndværkerne hævnede sig på flere måder. Kransen blev f. eks. erstattet af tomme flasker og flaget af gamle cementsække. Ophængning af udstoppede dukker i menneskestørrelse, en såkaldt ?død murer? var heller ikke ualmindeligt og bruges stadig. Endelig er der bl.a. fra Helsingør eksempler på indmuring af en tom flaske, som med sin tuden mindede husejeren om hans nærighed.?
For egen regning kan vi tilføje, at skikken kendes i andre lande, og at der stadig holdes mange rejsegilder i Tyskland. Med hensyn til bespisning er der nok delte meninger. Kransekage og smørrebrød, der er nok nogle, der hellere vil have pølser. Og med hensyn til drikkevarer er øl nok i højere kurs end portvin.